Plads til alle arter,
også dig

Størstedelen af Danmarks flere end 30.000 arter af dyr, planter og svampe er tilpasset skoven som levested, og mange sjældne og truede arter lever kun i skove. Mange års produktion i skovene har medført, at de typisk er blevet ensartede og med få levesteder.

Vi laver pletvise fældninger med det formål at nedbryde den ensartede skov og fremme en mere naturlig skovstruktur, skabe mere lys og dødt træ i skoven og i skovbunden. Fældningen kan blandt andet bestå i at lave lysninger i bevoksningerne.

I fremtiden vil du opleve flere levesteder for dyr og insekter, større biodiversitet, og at det landskabelige udtryk bliver mere varieret.

I slutningen af 1800-tallet blev mange nåletræsplantager anlagt til skovdrift og for at beskytte mod sandflugt. Indførte nåletræer er nu de dominerende træarter i flere naturområder. Men vores hjemmehørende arter er vigtigere for biodiversiteten.

Vi rydder mange af de indførte nåletræsarter og giver dermed plads til et rigere plante- og dyreliv med hjemmehørende arter, der også er bedre tilpasset til ændringer i klimaet.

I løbet af en årrække – i nogle tilfælde op mod 200 år – vil der på mange af statens arealer være mere varierede og artsrige skove af hjemmehørende træer og buske. Der vil være mere lys, mere dødt træ i skoven og på skovbunden og flere naturlige vådområder.

I Danmark har store planteædende pattedyr altid været en naturlig del af faunaen. De er med til at skabe grundlag for en høj biodiversitet. Men en række af de store pattedyr findes ikke længere fritlevende i naturen, og en stor del af den danske natur er derfor i fare for at gro til.

Når vi indhegner større områder og sætter store planteædende pattedyr ud, vil dyrene hjælpe de naturlige processer på vej og bidrage til en vildere natur med flere levesteder for dyr og planter. Hegnene skal holde dyrene inde og ikke mennesker ude. De vilde dyr vil altid kunne bevæge sig frit på tværs af hegnene.

I fremtiden vil du nogle steder opleve at gå inde i store indhegninger frem for at gå rundt om en masse små. De store dyr vil trampe rundt, æde af træer og buske, og sammen med deres efterladenskaber vil det alt sammen skabe gode betingelser for et mylder af andre arter.

Danmarks skove har oprindeligt haft mange småsøer, moser og andre våde områder. I forbindelse med etableringen af skovene er de våde områder gennem årene blevet drænet med grøfter for at skaffe mere tør og dyrkbar jord, så træproduktionen blev mere effektiv.

Vi har i 30 år arbejdet for at gøre en lang række af statens skove mere våde til gavn for biodiversiteten. På vejen mod en vildere natur vil vi fortsætte arbejdet med at lukke og lade grøfter gro til, så vandet igen kan finde sit naturlige leje. Vi kalder det naturlig hydrologi.

Mere vand i skovene vil give mere dynamik og variation. Træer vil dø og vælte, og padder, guldsmede og en lang række planter flytter ind i stedet. Vi andre må huske vores gummistøvler.

Døde træer skaber liv for både fugle, insekter og svampe. Men mængden af dødt træ i skovene har været helt i bund i et par hundrede år – og mængden af nyt dødt træ i skoven bygges kun langsomt op.

I statens skove sætter vi nu mere fart på dannelsen af dødt ved. Nogle steder fælder vi træer og lader dem ligge i skovbunden, og andre steder fjerner vi barken eller skader dem på anden vis. Ud over det holder vi fingrene væk og lader træ ligge i skovbunden, når det vælter naturligt.

En væltet egestamme kan ligge på skovbunden i et par årtier, og de døde træer er ideelle levesteder for insekter som træbukke og smældere samt mange forskellige svampearter. Mere dødt træ i skovene vil dermed gavne mange forskellige arter.

Variation er nøgleordet, når det kommer til biodiversitet. Men fordi skovene i sin tid blev plantet med produktion af træ for øje, og siden er blevet plejet og passet, er det hele alt for lige, alt for velholdt og alt for sundt. Så vi må hjælpe naturen lidt på vej ved at gøre udvalgte træer gamle før tid.

Når vi aktivt gør levende træer ”gamle”, efterligner vi de naturlige hændelser, et træ bliver udsat for i løbet af et langt liv – såsom lynnedslag, sygdom, vind og vejr. Det gør vi ved at skade træerne, for eksempel ved at fjerne noget af barken, skære i dem eller simpelthen sprænge toppen af. Træet skal ikke dø, men bare skades så det naturligt danner levesteder for sjældne og truede skovarter. Det kalder vi veteranisering.

Et skadet træ, som vokser videre eller dør langsomt, har områder på stammen, hvor der er huller, revner og svagheder. Her kan svampe få fat, biller grave sig ind, fugle søge føde og flagermus finde hvile.

I en stor del af de danske skove er der i dag fokus på træproduktion. Det betyder ofte, at skoven er mere ensartet med tætte bevoksninger og få forskellige træarter. Og dermed en mindre varieret skov og et skovbillede, der kræver meget menneskelig indblanding at bibeholde.

Når vi i løbet af 5-25 år har fjernet og fældet sporene fra træproduktionen, giver vi de fleste skove ro og tid til at udvikle sig frit. Der er ingen hugst eller fjernelse af dødt træ, og afvanding ophører, hvor det kan lade sig gøre. Undervejs vil vi plante flere af de naturligt hjemmehørende træer og buske med blomster og bær, der kan mangle i området, og som er vigtige fødekilder for fugle og insekter.

I urørt skov vil du opleve, at ensartede bevoksninger af samme alder er afløst af blandingsskov med hjemmehørende arter af træer og buske i alle aldersklasser og højder og med naturlige lysninger og vådområder.

Overgangene mellem skov, enge og overdrev er i dag ofte trukket skarpt op. Det er de typisk for at optimere træproduktion og græsning. Vi ved, at det er i et mindre skarpt møde mellem for eksempel skov og eng, at biodiversiteten trives.

Vi vil i endnu højere grad sætte fokus på at skabe vildere natur med fri dynamik både i skov og i det åbne landskab. Især vil vi arbejde for de vigtige overgange mellem skoven og det åbne landskab. Til gavn for både dyr og planter.

I de områder, hvor skov og eng mødes, vil du opleve en naturlig tilgroning af skellet, hvor forskellen mellem træernes top og engens græs langsomt opblødes. Her vil du se, at blandt andet sommerfugle, mus, firben og insekter stortrives.